Afhængighed betyder, at en person får så stærk en trang til et rusmiddel, at det kommer til at styre hverdagen.
Nikotin og andet afhængighedsskabende adfærd udløser store mængder af
dopamin i hjernen; dopamin er et af glædes hormonerne, og specifikt
belønningshormonet. Dette giver en følelse af lykke og tilfredshed, men over
tiden vænner hjernen sig til denne overstimulering og bliver mindre følsom.
Man opbygger altså tolerance, og skal bruge mere af stoffet for at få samme effekt. Hjernen
bliver også mindre følsom overfor naturlige glæder som mad, søvn, latter og sex, samtidig øges
stresshormoner som kortisol; alt dette resultere i at man kan føle sig mere trist, stresset, irritabel og
træt – specielt når man ikke får det stof man er afhængig af.
Man kan opleve ting som respiratoriske problemer (hoste, åndenød, øget infektionsrisiko), problemer med
fordøjelsen, og generel træthed, nedsat immunforsvar, nedsat sexlyst, hudproblemer, samt mund- og
tandproblemer, når man er afhængig af nikotin.
Når man stopper, kan man også få abstinenssymptomer som hovedpine, kvalme, søvnproblemer og andet fysisk
ubehag.
Man oplever typisk stærk trang (craving) og tanker der konstant kredser om nikotin. Da nikotin bruges til at få en dopamin- eller glædesrus, får man den modsatte følelse, lige når man stopper. Man føler sig altså mere dvask, trist og irritabel, indtil kroppen vænner sig til ikke at få de daglige dopaminrus.